Albatros Logo
Karte
Albatros Logo
  Startseite Nykobing-Falster
 

Projektets baggrund

 
   
Albatros internt

 

 

 

Udviklingen i INTERREG-støtteregionen Storstrøms amt / Kreis Ostholstein – Lübeck kan kun blive fremtidsorienteret, hvis det sker med forbillede i en bæredygtig udvikling. Albatros-projektet inddrager udtrykkeligt målene i Agenda 21 og især målene i Baltic 21 under ledetråden ”uddannelse for en bæredygtig udvikling” i alle projektets aktiviteter.

Initiativtagerne til projektet, der arbejder hhv. i partnerorganisationerne BALI/JAW og MultiCenter Syd, mødtes til fire arbejdsmøder i tidsrummet mellem oktober 2001 og indtil projektansøgningen blev indsendt i foråret 2002, hvor de beskæftigede sig med igangsætning og udvikling af projektet. De var enige om, at der på mange områder i de erhvervsforberedende tiltag er fælles træk mellem den danske og den tyske side. Samtidig blev de bestående forskelle mellem de pågældende uddannelsessystemer, de pædagogiske metoder og projekter / arbejdsområder anset som en chance for at lære af hinanden og i fællesskab udvikle nye ideer. Begge projektpartnere ser sig gensidigt forpligtet til at forbedre chancerne for unge mennesker for at komme ud på arbejdsmarkedet. Derudover ønsker de begge at yde et bidrag til en varig og bæredygtig miljømæssig udvikling i regionen.

Det er unge mennesker med særlige behov for støtte til at komme ud på arbejdsmarkedet eller komme videre med en uddannelse, der er omdrejningspunktet i projektet. Gennem projektet kommer disse unge mennesker til at stifte bekendtskab med nye pædagogiske metoder gennem praktisk arbejde. Via kultur- og sprogudveksling samt fælles undervisning lægges der særlig vægt på den grænseoverskridende dimension. På denne måde understøttes både det kulturelle såvel som det historiske kendskab til vores region på begge sider af Femern-bælt også. Eleverne får indblik i de politiske og kulturelle forhold i begge nabolande samt i sammenhængene med den europæiske dimension.

Det var af stor betydning for projektinitiatorerne, at deltagerne skulle have så meget indflydelse som muligt på den konkrete udformning af projektet som helhed såvel som på de forskellige kurser og uddannelsestiltag. Samarbejdet kommer til at bestå af fælles kurser/uddannelsestiltag, undervisning, ekskursioner, eksperimenter mv. Der bliver i denne forbindelse lagt stor vægt på samarbejdet mellem medarbejderne i de forskellige personalegrupper i de deltagende institutioner for med Albatros-projektet at lægge grundstenen til opbygningen af et regionalt dansk-tysk uddannelsesnetværk. 

 
   

 

     
  © 2003 Albatros Interreg IIIA

 
   
Lübeck Nykobing-Falster